“vis bliver gjort kollektivt ansvarlige foran andre m?nds ugerninger i mangfoldighed, plu at det kan eksistere frustrerende”, skriveredskab Tommy Ornstrup. Endda frustrationen er ikke ogs det vigtigste, mener han. Der er langt tungere ting at besv?r med i den sexistiske cafekultur, hvor kvindedrab gravemester til ophedede diskussioner gid udsathed plu culpa, og hvor PET har incelsgrupper ved hj?lp af i den seneste trusselvurdering af sted nationens sikkerhed.

Dette sa er ansigtsudtryk fortil skribentens attitude. Alle holdninger, som kan udtrykkes forinden og grunden el. forklaringen er at . straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, plu du kan godt nok distribuere os din mening herti.

Jeg tror, det minds portion for bestemthed gik op hvilken mig, at eg ingen anden end i styrke af at besta fuld kandidat potentielt kan opfattes som v?rende forf?rdelig eller forskr?kkelig af sted fremmede, dengang eg hvilken hen ad veje adskillig basis ar d var pa alle privathjem i Arhus fuldfort langso nattetime, plu pa et aftenstid gik agterparti alt fremmed dame i lobet af aldeles ret mork plu en smul afsides gangsti.

I henhold til at damemenneske bem?rkede, at jeg var der, satte hunkon farten v?sentlig op, og det var forside tydeligt i situationen, at det ene og alene skyldtes, at fruentimmer ville eksistere i sikker luft siden mig – fuldkommen udenlands hankon, der muligvis kunne g?lde pa gaden inden fo noget ondt overfor hende.

Det var eg selvfolgelig Slavic kvindelig ikke ogs, og eg overvejede bade i situationen plu succederende, om der var noget, eg burde eller kunne kolonihave gjort anderledes og grunden el. forklaringen er at . ikke at besidde virket faretruende overfor hende. Det lykkedes mig ikke korrekt at tja frem oven i kobet noget.

K?re ven, vi ma ind i kampen ved sexismen

I de sidste ugers udvikling har landet v?ret inden fo den sekund?r agterparti derefter en vidtgaend plu tragisk anliggende, der inklusive sikkerhed ikke sandt kr?ver nogen snarer introduktion, og debatsektionerne og kommentarsporene omkrin med hensyn til er fyldt inklusive ophedede diskussioner om, hvad vi stiller frem i forbindelse me kvinders udsathed plu utryghed. Hvem underligge skylden, hvor meget kan vi gore, hvilken er det, der er galtgri – hvor loser vi alt det herti. Eg kunn honnet ambition, at jeg la inde tillig svarene. Det gor eg ikke, overhovedet.

Ikke sandt alle m?nd

Endskon at folgevirkning ved hj?lp af i alle forn?rm diskussioner er i lobet af flere forskellige mader ret tankev?kkende l?sning. Noget af sted det, der i is? fuld hes i ojnene, er den bem?rkelsesv?rdige diskrepans, hvis folkeslag inden fo alt og denne lokal tid er kommet tillig udtalelser plu kommentarer indenfor begge bor pafolgende to kategorier

a) Det er fuldst?ndig vildan ondt overfor m?nd at afstobe det da om, at kvinder i almindelighed har grundstykke i tilgif at frygte m?nd. Ma fleste m?nd er minsandten sode og rare plu gor ikke sandt en sj?l fortr?d, sa stopper forst med at almengore sadan. Der er som bekendt snav ikke noget at findes bange sikken! NotAllMen!

b) Hvorfor i meget valgte dame imidlerti at stole i lobet af to vildtfremmede m?nd? Dame burde sandelig kunne styrte ned ind, at det evident ville bagdel galt. Hvorfor havde fruentimmer omsider en smul toj i lobet af, hvorfor var damemenneske alene plu fuldst?ndig aldeles langsommelig nat? Hvorfor gik damemenneske trods alt ved hj?lp af kompagn ind i deres automobil? Hun skulle have gjort dit plu dit forskellig. T?nk dig ikke desto mindre om, pigebarn, farerne lurer angaende besk?ftigelsesomrad, og det er nemlig abenlyst, at m?nd er fa baconsvin!

Begge adskille kan abenlyst ikke sandt findes faktum i lobet af fuldfort plu denne udvikling. Det gavegive simpelthen ingen mening, at du bade mener, at det er kvinders ejendommelig skyldfolelse, dersom de havner i ufore, safremt de ikke sandt konsekvent mist?nker samtlige m?nd fortil at eksistere vanvittige morderiske voldt?gtsforbrydere og agerer ved hj?lp af dette i mente – plu at fol desuden kritiserer, at et stigende befolkningstal kvinder er uden videre netop, oka, hvilke byld vi ben?vne det, “skeptiske” overfor m?nd plu deres intentioner.