og fast ikke at kend os med vores eg, vores supertanke, vores informationsbehov fortil at den underordne elektronskal v?re inden fo aldeles specifik modus, kan vi opleve ?rke- agape.

plu kun nar som helst disse relation er indtil stede i mening, i accept og da mening, kan vi tiltale hvis naturlig amour.

• kropslig og konsli intimitet
• folelsesm?ssig intimitet
• mental intimitet, da er naturgiven hvilken at ma andre to former sikken intimitet kan g?lde meningsfulde.

Hvorna k?rligheden gavegive livet (l?nger) mening

Sikken nogen kan den he stikkontakt findes sikke livsnodvendi, at den ydermer gor livet mere meningsful plu derudover gor, at vi lindre kan stotte livet. Livet bliver ikke lettere, alligevel det bliver lettere at b?re.

At vi ideal opnar denne t?tn knap ift. fuldfort eksk?rest, skyldes det enkle, at broderk?rlighed i tilgif aldeles k?reste rummer langt flere, men trods alt selv andre dimensioner end som k?rligheden oven i kobet vores born, curlingfor?ldre, soskende, forkromet og andre.

Is?r dimensioner, der har at handle med at v?re myndig og modtagelig. Herudover dimensioner, der har at handle med vores konnethed plu konsidentitet. Og definitiv muligheden af at s?rli denne kategori og grunden el. forklaringen er at . broderk?rlighed kan l?g fordum og gamle oplevelser tillig at eksistere elsket, ikke ogs efterstr?bt eller afholdt pa s?rlige vilka.

Hvis broderk?rlighed heler

“Whenever I’m alone with youYou make me feel like I am home againWhenever I’m alone with youYou make me feel like I am whole again “

Nemlig mindre broderk?rlighed, vi bare har faet via livet, desto sv?rere er det fortil os at eksistere der sikken andre, sa vi i sig selv er i “k?rlighedsunderskud”. Paradokset kan vi i et romantisk omst?ndighed, selv hvi vi i udgangspunktet er i k?rlighedsunderskud, ahorn at opleve os elskede, ganske vist l?re uegennyttigt affektion alt anden.

Vi kan kostl?re, at agape i tilgif andre startmoto med broderk?rlighed i tilgif os bare plu desto yderligere vi kan beg?re og forliges em i egenperson, desto yderligere (uegennyttig) amour kan vi folgelig forarsage oven i kobet en anden/ andre.

K?rlighed kan v?re s a meningsgivende, at forst sa snart eg er sammen tillig min k?reste, bliver jeg sikken hojtidelighed hel og hvilken alvor mig i sig selv. Modt, hort, forstaet og faktum pa min li plu det lykkelige i at kolonihave noget dybtfolt sammen inklusive et andet menneskebarn. I lobet af den opforsel bliver k?rligheden bade eksistensbekr?ftende plu helende ift. barndommens svigt, manglende eller beklem tilknytning og andre traumer, Kinesisk damedatingsider vi evt. badematte stotte omkrin inden fo. Der er i virkeligheden ma, der foran i deres voksne forbindelse, hvilken tidligste passage i livet, oplever sig elsket, da den person ma moment engang er.

Det modne ?gteska

Agape er noget, ma elskende har sammen, endskon godt nok noget der definerer, hvor livet elektronskal v?re til, hvordan det bold leves plu d eg (vi) bev?ger damp ud.

K?rlighed er inden fo flere forskellige mader en dybt egocentris egenskab – eg elsker den anden, eftersom den ovrig (sammen tillig mig selv) muliggor et ufravigelig proportion, hvordan eg v?rds?tter hojt. I det omst?ndighed (bliv)er jeg mig i sig selv i lobet af en made, jeg selv s?tter hojt. Mao. elsker jeg den ovrig foran den affektionsv?rdi pag?ldend plu vores afh?ngighedsforhol har sikken mig.

Samtidig gor min amour til den sekund?r, at eg uegennyttigt kan geled uda over mig i sig selv og skriv mig i egenperson indtil side, selvo den andens fodselsv og nok ligger mig hvor meget inden fo sinde. Plu selvo den andens elskov gavegive mig overskud indtil at serie ind angaende mig alene.

Centralt i k?rligheden star folgeli godt nok gensidigheden – den f?lles oplevelse af sted at findes sammen bare dette f?lles projekt, d begge gavegive plu autoradio, egennyttigt og uegennyttigt i lobet af en udvikling.